En fjerdedel af danskere vil bruge mere på ferie næste år

Hvor meget har du tænkt dig at bruge på ferien i 2008 ? Det spørgsmål er i det ny Take Off stillet til 1162 danskere i en ny analyse fra A & B Analyse.



Svaret er ret så klart. 25,4 procent siger, at de vil bruge mere end i år, mens 52 procent regner med at ligge på samme niveau. Til gengæld går 13,4 procent ind i et spareår. I hvert fald, hvad ferien angår. Kun ni procent har endnu ikke en mening om det.



Det ser ud til, at københavnerne er mest villige til at spendere mere, nemlig 28,4 procent. I modsætning til jyderne, hvor kun 22 procent vil bruge mere end sidste år. Til gengæld vil de heller ikke bruge markant mindre, idet 55 procent blandt jyderne, regner med det samme som i år.



Endelig er der en helt forventelig større lyst til at bruge mere for dem under 30 år, nemlig ca. 30 procent som vi bruge mere. Ældre over 50 år vil bruge mindre end gennemsnittet, nemlig 22 procent.


Skrevet af