Airbus rammer lufthul

Den langsomme produktion af flyene kommer til at koste AEDS omkring 4,8 mia. euro i tabte indtægter frem til 2010, og hvad værre er, overvejer de store luftfartselskaber nu helt at aflyse deres ordrer.



I juni måtte Airbus nedjustere antallet af A380-fly klar i 2007 til ni, men nu lyder meddelelsen fra samlebåndene i Tyskland og Frankrig, at blot et enkelt dobbeltdækker-fly kan leveres i 2007.



En sand katastrofe for EADS og prestigeprojektet A380, der skulle have startet en guldalder for det europæiske flyselskab.



Analytikere, som Bloomberg har spurgt, bruger ord som ‘fiasko’ og påpeger, at A380-projektet er blevet hæmmet af politiske uenigheder mellem Tyskland og Frankrigs regeringer, som har gjort arbejdet ineffektivt.



Nu vil EADS ifølge CNN skulle sælge hele 300 A380-fly inden 2012 bare for at opnå ‘break-even’ i projektet.



Det mål ser meget urealistisk ud. Især efter udmeldinger fra både Virgin, Singapore og Quantas Airlines om, at der skal væsentlige kompensationer på bordet fra EADS, og at selskaberne endda overvejer helt at droppe A380-flyene.


Skrevet af