Flere passagerer med EasyJet

Hos lavprisselskabet EasyJet steg passagertallet i januar 23,8 pct. i forhold til samme måned sidste år. Belægningsgraden var i januar 76,4 pct., hvilket er en nedgang på 0,8 pct. sammenlignet med januar 2004. I alt havde flyselskabet 2,083 mio. passagerer i årets første måned.
Trods fremgangen forventer EasyJet stadig en skrap konkurrence på markedet. EasyJet, som gennem de seneste år har ekspanderet kraftigt, vil i år skrue ned for vækstblusset pga. de faldende billetpriser, som er en følge af den hårde konkurrence i luften.
(Jyllands-Posten, 8/2)

Skrevet af