Fortsat salg i de dyre rejser









Stigningen af danskere, der vælger hotelkategori 4+ og opefter steg sidste sommer sammenlignet med 2007. Og bookingtendensen for den forestående sommer viser, at de eksklusive rejser ikke taber terræn.

Det viser en opgørelse fra charterbureauet Apollo. Over 15.000 gæster forventes at tage på en rejse, hvor de booker hoteller i øverste kategori, 4+, 5, 5+ og 6.



”Generelt nyder hoteller i de øverste kategorier, 4+ og opefter, stor efterspørgsel trods finanskrisen. Foreløbige tal tyder på, at over 10 % af Apollos gæster i år vælger disse kategorier – svarende til over 15.000 gæster. 32 % flere gæster valgte en luksusferie sommeren 08 versus sommeren 07, og efterspørgslen ser altså ud til at holde,” siger adm. direktør for Apollo Rejser i Danmark, Jan Lockhart.



I Apollos nye Exclusive-program for i år er Tyrkiet og Egypten nye i programmet, som også har denne type rejser til Thailand, Mexico, Den Dominikanske Republik, Spanien, Kroatien, Cuba, Cypern, Grækenland og Tunesien.

Skrevet af