27. december starter en ny ren business lavpris rute mellem Paris’ Orly Airport og Newark Liberty International Airport i New York.
Bag ruten står selskabet L’Avion, som har valgt navnet “Paryorkers” som rutens slogan. Ruten skal flyves med en Boeing 757-200, som normalt har plads til 200 passagerer, men på denne strækning med rene business sæder, vil få plads til 90 passagerer. Prisen t/r starter fra 2.118 US Dollars (omkring 11.900 kr.). På trods af den relativt lave pris skæres der ikke ned på service ombord. Der vil blive serveret fransk mad og franske vine. L’Avion er et af mange selskaber, som starter ren business rute mellem USA og Europa til lavpris. Det engelske Silverjet starter 25. januar 2007 en business rute mellem New York og London.
I forvejen flyver Lufthansa, MAXjet Airways og Eos rene business ruter til USA.