Internetbureau bliver traditionelt rejsebuerau


“Vi synes vi tjener for lidt i forhold til det arbejde vi laver, og i forhold til omkostninger ved Internettet. Det er ikke gratis at drive et Internetrejsebureau. Derfor går vi nu mod strømmen og bliver et mere traditionelt rejsebureau, hvor vi selv vil arrangere rejserne. Det kan vi tjene flere penge på.  Vi går efter 70 procent pakkerejser og 30 procent Internetsalg.”

Per Reither, direktør og medejer, Rejsespecielisten, vil nu prøve at ride på to heste.  Dels med et Internetrejsebureau, dels som et mere traditionelt rejsebureau. “Vi arrangerer i øjeblikket rejser, som vi selv pakker til bl.a. Cuba, som er vores største destination, men også andre steder.  Jeg ser også store muligheder i Sydafrika, USA og Mexico.  Så vi udvider rejsebureauet for at satse på de produkter. I øjeblikket er vi 4-5 medarbejdere. Vi udvider tul det dobbelte og skal også have dobbelt så meget plads. Vi vil stadig sælge flybilletter via Internettet, selv om fortjenesten er ekstrem lille, for det er en del af rejsemønstret. Men vi vil i højere grad tilbyde pakkerejser vi selv arrangerer, og vi vil give folk mulighed for, at vi kan arrangere rejsen frem for de selv skal sidde 14 dage foran computeren. I sidste ende bliver prisforskellen mellem hvad folk selv finder frem til, og det vi skal have ikke så stor, fordi vi som specielister i et område kan købe godt ind,” siger Per Reither.

Han tilføjer, at Rejsespecielisten ikke vil have trykte kataloger, men kataloger på Internettet. “Et sådant katalog kan opdateres i løbet af 10 minutter, hvis et flyselskab kommer med et godt tilbud på nogle restpladser,” siger Per Reither.

Skrevet af