Industriferien flytter ind i august

I takt med at skoleferien fra 2008 flyttes længere hen i august måned vil også industriferien rykke sig. Det fremgår af en undersøgelse, arbejdsgiverforeningen Dansk Handel og Service (HTS) har gennemført. Fire ud af 10 medlemsvirksomheder svarer bekræftende på spørgsmålet om en flytning af virksomhedens hovedferie, mens kun hver tredje virksomhed er negativt stemt.
Cheføkonom i HTS, Jens Brendstrup, forklarer medlemsvirksomhedernes positive holdning til en ferieflytning med, at man vil imødekomme medarbejdernes ønsker om at kunne holde ferie på samme tid som deres børn.
(Børsen d. 23.08.2004)

Skrevet af