Danmark får ny mødeformand

Meeting Professionals International Danmark der repræsenterer udbuds– og indkøbssiden i den danske mødeindustri, har fået ny formand.

Anders Gisselmann er fratrådt pga. travlhed på sit arbejde. Formandsposten er netop overtaget af den hidtidige næstformand i den danske MPI-afdeling, Søren Damstrup.



Søren Damstrup har mange års erfaring med mødeindustrien, bl.a. som tidligere salgs- og marketingchef hos Wonderful Copenhagen. Til dagligt er han direktør i incomingbureauet DMC.



”Anders Gisselmann og jeg har været enig om stort set alt i vores tid som formand og næstformand, og jeg fortsætter med at slå MPI Danmarks position som mødeindustriens talerør fast”, siger Søren Damstrup.

Anders Gisselmann fortsætter i MPI’s bestyrelse.



Internationalt har MPI over 22.000 medlemmer i den globale mødeindustri. Den danske afdeling af MPI har netop rundet 200 danske medlemmer.



Medlemmerne er mødekøbere fra private virksomheder og leverandører til branchen, fx hoteller, flyselskaber, konferencesteder og incomingbureauer.



MPI har dansk sekretariat hos Wonderful Copenhagen på Gl. Kongevej i København.



I øvrigt er nordisk marketingdirektør i Rezidor Hotel Group, Ole Sorang, medlem af MPI’s hovedbestyrelse.

Skrevet af