Billund er en succes hos Lufthansa





Efter Lufthansa fra sommerprogrammet overtog mellem Frankfurt og Billund, er passagertallet steget 50 % i forhold til da det tyske Cirrus Airlines fløj på ruten.



”Det skyldes selvfølgelig også, at vi flyver med større fly på de tre daglige afgange mellem Frankfurt og Billund – men belægningen på ruten var den bedste, vi havde i april. Frankfurt-Billund var 2 % højere end vores flyvninger mellem København og Frankfurt samt 5 % højere i april mellem København og München,” siger Lufthansas country manager i Danmark, John Nielsen, til Take Off.



Lufthansa forventer mindst 100.000 passagerer på ruten om året mellem Billund og Frankfurt.



”Ruten tiltrækker bl.a. mange erhvervsrejsende som ellers havde valgt at flyve fra Århus, Karup eller Hamborg,” siger John Nielsen.



Fra sommerprogrammet øgede Lufthansa antallet af daglige afgange mellem Danmark og Tyskland fra 4 til 9.

Der kom en ekstra flyvning fra København til såvel Frankfurt som München – samt de tre daglige flyvninger fra Billund til Frankfurt.



Lufthansa har i øjeblikket ikke planer om at åbne på andre danske lufthavne – eller at flyve til andre tyske destinationer fra Danmark end sine to hovedlufthavne, Frankfurt og München.



HB


Skrevet af