Flere passagerer hos Sterling, Lufthansa og Cathay

Lufthansa forbedrede i årets første tre måneder, det traditionelt dårligste kvartal, sit driftsresultat med 90 mio. euro til et minus på 26 mio. euro. Koncernchef Wolfgang Mayrhuber: “Vi har opnået et fornuftigt resultat trods de dramatiske olieprisstigninger.”



Med den stadigt træge tyske økonomi og rekordhøje oliepriser, vedbliver en streng omkostningsdisciplin, høj produktivitet og fleksibilitet at være afgørende hos Lufthansa.



Lufthansa Gruppen tog vigtige beslutninger i første kvartal. “Med integrationen af Swiss udbygger vi vores rolle som et flyselskab med en ledende position. Sammensmeltningen af Swiss og Lufthansa er et ægteskab mellem to flyselskaber,” sagde Mayrhuber.



I årets første kvartal havde Lufthansa en omsætning på 3,9 mia. Euro, mens driftsudgifterne var 4,3 mia. euro. Dog steg udgifterne til brændstof 35% til 458 mio. euro.



STERLING FREM MED 13% I APRIL

Dansk-islandske Sterling havde 13% flere gæster på flyene i april i forhold til april 2004. I over to år har Sterling hver måned haft vækst i antallet af gæster.



I april havde Sterling næsten 146.000 gæster – en fremgang på 12,6% i forhold til april 2004. Totalt er Sterlings passagertal steget knapt 23 % i årets fire første måneder.



OGSÅ FREMGANG HOS CATHAY

Cathay Pacific Airways havde i sidste måned 1,2 mio. passagerer – en fremgang på små 11%.

Og Oneworld-medlemmet kan også glæde sig over, at dets lounger i Hong Kongs lufthavn for andet år i rap er kåret som verdens bedste af Skytrax Research.

Skrevet af