Danish Travel Awards med 19 kåringer

Både på den ene og den anden måde sprænger årets Danish Travel Awards de hidtidige rammer. Der bliver uddelt flere awards end nogensinde tidligere og der kommer flere indbudte gæster, hvilket er med til at flytte begivenheden fra Hilton Copenhagen Airport, hvor deltagerantallet er maksimalt 300.

Det er medarbejdere i branchen eller forbrugerne selv, der gennem afstemninger eller markedsundersøgelser, gennemført af Zapera.com, bestemmer, hvem der er ’de bedste’ i samtlige 19 kategorier. Udvidelsen af antal kategorier fra 17 til 19 hænger sammen med, at to kategorier i en periode har været lukket på grund af for få mulige deltagere. Det er kategorierne Bedste Passagerrederi og Bedste Indenrigsflyselskab.

Gennem de seneste seks år har Camilla Miehe-Renard stået for prisoverrækkelserne. I aften bliver den vigtige opgave lagt i hænderne på TV2s studievært Jes Dorph-Petersen, der jo har erfaring i uddeling af vigtige priser – blandt andet fra ’Hvem vil være Millionær’.

Skrevet af