Bjarne Eklund ny næstformand i Scandinavian Cruise Center

Det er med stor glæde, at vi kan byde et nyt bestyrelsesmedlem og næstformand velkommen efter en ekstraordinær generalforsamling forleden.



Sådan kommenterer adm. direktør og indehaver af Scandinavian Cruise Center, Per Dylov, at Bjarne Eklund, kendt navn i rejsebranchen og fhv. adm. direktør og bestyrelsesformand i Danmarks Turistråd, træder ind i bureauets bestyrelse som næstformand og med Bodil Dylov som formand. Derudover består bestyrelse af Per Dylov selv og advokat Per B. Pedersen.



Med Bjarne Eklund som afløser for luftkaptajn Stefan Rasmussen bliver bestyrelsen mere brancheorienteret, og der er næppe tvivl om at der nu sættes ekstra turbo på kontakten til bureauerne og krydstogtselskaberne.



Den daglige ledelsen består herefter af adm. direktør Per Dylov og produkt-og marketingchef Jan Difborg.

Skrevet af