Feriehusudlejer øger online-booking

Antallet af feriehuse, der udlejes via internettet, er steget, og det har fået volumen hos den største danske online-formidler af ferieboliger, Cofman.com i Herning, til også at stige. Bruttoresultatet hos det unge firma er således steget næsten en femtedel til 3,3 mio. kr.
Over 30 feriehusudlejere benytter Cofman.com, og virksomhedens indtjening kommer fra det beløb, feriehusudlejerne betaler pr. kunde.
Indtjeningsmæssigt holder Herning-virksomheden niveauet, idet driftsresultatet og resultatet før skat er faldet en smule, mens der er blevet betalt mere i skat. Det medfører, at nettoresultatet er faldet en fjerdedel til lidt over 350.000 kr. Det er et resultat, som Cofman.com selv betegner som tilfredsstillende. Selskabet venter cirka samme resultatniveau i år og forventer at formidle 25.000-30.000 bookinger i år.
(Børsen, 27/6)

Skrevet af