Europas største 7-Eleven i CPH

50.000 passagerer bevæger sig i snit dagligt gennem terminalerne i København, de fleste i lufthavnens normale åbningstid, for der er ingen betjening fra sidst på aftenen til tidlig morgen. Det kommer der nu gennem åbningen af Europas største 7-Eleven.



Her kan der døgnet rundt købes lette måltider, kolde og varme drikke, dagligvarer, håndkøbsmedicin og andre fornødenheder.



7-Eleven åbnede i weekenden på 200 kvadratmeter i Københavns Lufthavn mellem det gamle ankomstområde, der danner forbindelse mellem Terminal 2 og Terminal 3.



”Vi er glade for den første døgnåbne butik i lufthavnen. Den nye 7-Eleven er en væsentlig forbedring af servicen over for passagererne, uanset hvilket tidspunkt af døgnet de rejser på,” siger underdirektør Henrik Busch, Kommerciel Afdeling, Københavns Lufthavne.



7-Eleven butikken i lufthavnen er i øvrigt den første 7-Eleven butik i Danmark, der ikke ligger på et hjørne.


Skrevet af