Boeing-strejke tæt ved afslutning

Flyproducenten Boeing, som gennem de seneste godt tre uger har været ramt af en omfattende strejke blandt maskinarbejderne, kan formentlig snart genoptage produktionen. Koncernens ledelse har tilbude de ansatte en treårig overenskomst, som dels giver medarbejderne en mere fordelagtig pensionsordning, dels indeholder en sundhedsplan.

Maskinarbejdernes fagforening har nu meldt ud, at man vil anbefale de ansatte at stemme ja til det nye forslag fra ledelsen, og hvis de ansatte følger rådet, vil accepten udløse en ekstra bonus på otte pct. af årslønnen.

Den 24 dage lange strejke har betydet forsinkelser af en stribe flyleveringer, og Boeing har tidligere meddelt, at strejken kan give et forspring til ærkerivalen Airbus, skriver Børsen i dag.

Skrevet af