Lavprisselskab nægter at flyve med blinde


Irske Ryanair står til kraftige øretæver i britisk presse, fordi selskabet har afvist at flyve med ni blinde og svagtseende passagerer. Ifølge BBC havde de ni passagerer i sidste uge sat sig rette i et af selskabets fly, men få minutter før afgang blev de pludselig off loadet. Det skete med den begrundelse, at Ryanair højest vil have fire handicappede passagerer med på hver flyvning.

Afvisningen medførte, at de ni passagerer måtte vente fra seks timer i Stansted Lufthavn til simpelthen at overnatte der. Ifølge passagererne blev de ikke gjort opmærksom på den særegne handicap-politik ved indcheckningen, og heller ikke da billetterne blev booket.

Hos Ryanair forklarer man episoden med, at reglerne om max. Fire handicappede er indført af sikkerhedsmæssige årsager. Ryanair kalder dog selv off loadet af passagererne for ”uheldig”.

Skrevet af