Flyselskaber forbryder sig mod spillemonopol

Flere rejsearrangører sælger i øjeblikket skrabelodder på flyrejser, men det er i strid med tips- og lottoloven, fastslår SKAT.
Den populære indtægtskilde for flyselskaberne er ulovlig, også når flyene befinder i internationalt luftrum, mener SKAT.

Sagen vækker undren hos MyTravel. ”Da vi startede med skrabelodder for fem år siden, vurderede vores jurister, at det var lovligt. Og vi har intet hørt fra myndighederne. Men hvis vi får en henvendelse, vil vi naturligvis forholde os til det,” siger informationschef Torben Andersen fra MyTravel.

Sterling har solgt lodderne i et par år, og her er ledelsen overrasket over, at salget er ulovligt.
”Får vi at vide, at det er ulovligt, så stopper vi selvfølgelig,” siger kommerciel direktør Michael T. Hansen.

(berlingske.dk, d. 20. juli, 2007)

Skrevet af