EU fastholder stramme væskeregler

Et massivt flertal i EU-parlamentet stemte i går for en resolution, som kræver, at forbuddet mod at medbringe væsker i håndbagagen fjernes omgående.
”Reglerne bekæmper ikke terror, men terroriserer derimod passagererne og lufthavnspersonalet,” siger Venstres Anne E. Jensen og appellerer til EU-kommissionen om at lave dem om.

Kommissionen anerkender, at reglerne medfører visse gener, men den ansvarlige transportkommissær, Jacques Barrot, er ellers uenig i kritikken.
”Som man kan se på de seneste måneders begivenheder i Storbritannien og de seneste dage i Danmark og Tyskland, så forbliver terrortruslen i Europa en realitet. Terroristerne er ikke holdt op med at lede efter nye metoder og nye teknikker til at gennemføre deres ødelæggelser. Disse regler kan ikke laves om, så længe truslen fra flydende sprængstoffer eksisterer, og så længe vi ikke har udviklet andre midler, som effektivt kan bekæmpe truslen,” siger Barrot i en pressemeddelelse.

(Politiken, d. 6. september, 2007)

Skrevet af