Easyjet står på ski på nettet

Skientusiaster kan få en skræddersyet lavpristur via den nye hjemmeside: easyJet4ski.com med adgang til booking af 54.000 hotelsenge på over 250 skiresorts i nærheden af Easyjet-destinationer i Frankrig, Italien, Schweiz og Tyskland.



Easyjet vurderer, at antallet af Easyjet-skirejsende vil stige fra ca. 340.000 sidste år til knap en halv million i denne skisæson.



”Pakkerejserne er på vej ud. Det handler om at få den billigste og mest fleksible rejse. Alle rejsens elementer kan bookes på samme hjemmeside,” siger Easyjets talsperson i Danmark, Christina Schärfe.



På ski-hjemmesiden kan rejsende vælge overnatning fra to til syv nætter i fra små lejligheder og hytter til hotelværelser.



Hjemmesiden har informationer og webcamoptagelser fra hvert resort og transporttid fra nærmeste lufthavn til overnatningsstedet. Derudover tilbyder hjemmesiden booking af rejseforsikring, billeje, parkering og ugentlige tilbud.

Skrevet af