Sommerhuse på nettet satte rekord i 2006

I 2006 blev internettet som planlægnings- og bookingkanal vinderen med over 60 % af alle bookingerne. De endelige tal for 2006 opgøres først til februar, men tallene tyder på en fremgang på ca. 25 % til godt 3,5 mio. overnatninger.



Det oplyser feriehusportalen Cofman.com, der er landets største udbyder af feriehuse på nettet, til Børsen. Portalen ser tilbage på et år med 50% vækst i antallet af danske sommerhusgæster.



Salgs- og marketingdirektør Keld R. Mygind tilskriver internettet en stor del af væksten. Det er blevet mere reglen end undtagelsen, at danskerne vælger internettet, når der skal bestilles feriebolig.



– Vi kan se i vores kundeanalyser, at danskerne er blevet meget mere internetkyndige og søger overblik og brugervenlighed, når ferien skal bestilles. De færreste vil i dag sidde med katalogerne, men bruger i stedet nettet, siger han til bladet.



Også den kommende sæson tegner godt. Mens der i 2006 var forventet en lille tilbagegang blandt tyske gæster primært på grund af VM i fodbold, tegner 2007 sig allerede nu positivt for både de danske og tyske bestillinger.


Skrevet af