3F håber på Ryanair-overenskomst

"Ryanair nægter notorisk at indgå overenskomster, og er i det hele taget kendt som en af de værste arbejdsgivere i branchen. Det vil nok være en god idé for dem at få orden i de ting, hvis de tænker sig til København," siger afdelingens formand, Henrik Bay-Clausen til Fagbladet 3F.

 

3F-formanden frygter, at Ryanair vil forsøge at presse priser og landingsafgifter, overalt hvor de kan komme af sted med det, som det nu krakkede Sterling gjorde.

 

"Set med medarbejderøjne var Sterling ikke noget rart bekendtskab – problemet er bare, at Ryanair er langt værre," siger Henrik Bay-Clausen.

 

De fleste 3F-medlemmer, der vil skulle betjene Ryanair, vil i forvejen være omfattet af overenskomster med selskaber, der allerede er etableret i lufthavnen. Det skriver epn.dk.

Skrevet af Hanne Aaen Lassen