Danske Kroer & Hoteller lancerer gratismagasin

”Relax” er titlen på et nyt magasin, som nu sendes på gaden af Danske Kroer & Hoteller, en sammenslutning af 91 selvstændige kroer og hoteller over hele landet.



Magasinet er gratis og fås på de mange medlemskroer og -hoteller, og målgruppen er de årlige ca. 1 million besøgende gæster.



”Målet med magasinet er, at det skal markedsføre vores medlemmer igennem spændende storytelling samt inspirere gæsterne til at besøge flere kroer og hoteller for derved at opleve naturen og seværdighederne, der findes i de forskellige lokalområder,” siger direktør for Danske Kroer & Hoteller, Jørgen Christensen.



Første udgave gør en dyd ud af at komme hele landet rundt og besøger kroer og hoteller i Jylland, på Fyn og på Sjælland.



”Vi har forsøgt at komme hele vejen rundt om vores mange forskelligartede medlemsvirksomheder, og tanken er at give gæsterne et stykke kvalificeret læsestof, når de tjekker ind på deres værelse eller har lidt ledig tid i løbet af et møde eller et seminar, siger Jørgen Christensen, som håber gæsterne vil bruge magasinet som inspiration, når næste tur ud i det danske land skal planlægges.

Skrevet af