40 års jubilæum

Hun var i hotelbranchen hele sin ungdom, og var en del af den daglige drift på den norske fjeldstue Vaset Seter i Valdres, der var i Familien Nesthus eje.

 

Den tidligere ejer af Norsk Rejsebureau, Ole Hjorth Rasmussen, mødte Bjørg Nesthus på et besøg i Valdres, og opfordrede hende til at komme til Danmark, for at studere hotelbranchen i en periode. Den periode er nu blevet til 40 år, for Bjørg Nesthus blev i Danmark, hvor hun mødte sin mand (der også er norsk) og forsatte i firmaet som rejsekonsulent.

 

Norsk Rejsebureau, grundlagt i 1909, er glad over, at kunne trække på hendes meget store viden om Norge og hendes evne til at yde den bedste service over for kunderne. Hendes imødekommenhed har været til stor glæde for alle Norsk Rejsebureaus kunder, samarbejdspartnere og ikke mindst hendes kollegaer.

 

Skrevet af Flemming Juul