STANDBY.DK Nyt om rejser
For 400 år siden var det øens kvinder, der tog sig af landbrug, fiskeri og byggeri på øen, mens mændene var på langfart. Så det var kvinderne, der opfandt de særprægede tangtage, som har vist, at de kan holde i 3-400 år, ikke kan brænde og har en høj isoleringsevne.
Arkitekt Marcelle Meier har sammen med tækkemand Henning Johansen og leder af Læsø Salt, Poul Christensen, siden 2007 arbejdet på bevaring af det helt unikke håndværk på Læsø. Tangtage er helt specielle og dækker over en historie, der er enestående i Europa, og samtidig giver håb for fremtidens ønsker om et bæredygtigt samfund.
Det hele startede i Kattegat i 1600-tallet. Her var Læsøs mandlige befolkning nødt til at rejse bort i længere perioder for at arbejde med eksport af tømmer. Kvinderne blev derfor ladt alene, hvilket betød, at de måtte tage styringen på områder, der ellers var forbeholdt mændene – landbrug, fiskeri og byggeri.
Desuden stod kvinderne over for den udfordring, at øen i 1500-tallet havde gennemgået en økologisk katastrofe, da alt, hvad der kunne brænde, var blevet brugt på produktion af salt, som dengang var ’mønten’ læsøboerne betalte skat med.
Øen stod tilbage som en ørken, og da tagene begyndte at gå til, valgte kvinderne at bruge det ålegræs, der blev skyllet op på stranden, til taglægning. Tang arbejdede de med, som de var vant til at arbejde med uld. De vred det, gjorde det stærkt og havde til sidst et overordentligt kraftigt materiale, de kunne lægge på tagspærene til værn mod kulde, storm og regn.
I dag er 20 af de gamle tage tilbage, hvoraf de 11 er fredede.
”Vi har en aftale med nogle bønder på Bogø, der indsamler ålegræs og tørrer det for os på den rette måde, så det derefter kan bruges til tagene,” fortæller Marcelle Meier.
Projektet og udbredelsen af historien har for nylig modtaget anerkendelse, da det modtog Europa Nostra-prisen den 1. juni. Prisen bliver genuddelt fredag den 14. september på Læsø.
