Rundrejse til de syv nye vidundere

Turen til verdens syv nye vidundere kommer til at vare omkring tre uger og vil finde sted i september til næste år. Det oplyser rejsebureauet Viktors Farmor, der har allieret sig med DR-journalist Vagn Olsen som rejseleder.
Rejsen begynder med Colosseum i Rom, fortsætter til Petra i Jordan, Taj Mahal i Indien, Den Kinesiske Mur i Kina, mayabyen Chickén Izta i Mexico, inkaernes Machu Picchu i Peru og slutter ved foden af Kristusstatuen i Rio de Janeiro i Brasilien inden hjemrejsen til Danmark.
De endelige datoer samt prisen på rejsen foreligger endnu ikke.
(Politiken)

Skrevet af