Af med skoene igen

Officielt ved ingen endnu om passager Reed fra Paris til Boston om bord i et amerikansk fly for nogle år siden havde sprængstof under skoene. Eller om han bare lod som om. Han fik straf for forsøget i alle tilfælde – og al verdens passagerer begyndte at tage skoene af, når de skulle ud at flyve.



Det er de heldigvis for længst holdt op med mange steder, også i Københavns Lufthavn, hvor man har sikkerhedsudstyr til at checke den slags ting.



Anderledes i USA, hvor de forunderligt nok rent teknisk halter bagefter. Således også med en ny sko-søger-maskine til 200.000 dollar, som har været på prøve i Orlando Lufthavn i nogle måneder. Ikke til almindelige passagerer, men til den gruppe som har valgt at betale 100 dollar for at komme med i et forsøg, hvor de kommer hurtigere igennem via et særligt permanent pas( med fingeraftryk og baggrunds information).



Men, nu skal de igen tage skoene af. Sikkerhedskomiteen har fundet ud af, at maskinen ikke kan klare stress-situationer, når køerne er for lange. Hvis det går for hurtigt, bliver resultaterne ikke sikre.



Også syv andre lufthavne har fået maskinerne, men de er aldrig taget i brug. Det gælder blandt andet de tre store lufthavne i New York.



-ejv

Skrevet af