Frihedsgudinden sparsomme frihed

Tirsdag 3. august bliver der igen adgang til at kigge indenfor i Frihedsgudinden på Liberty Island ud for New York. Der har været lukket siden 11. september år 2000, mens der nogle få måneder senere igen blev adgang til at tage bådene til over til øen.



Nu er tiden så inden til at se frihedssymbolet i 45 meter høje monument, skænket til USA for 118 år siden. Men det er så som så med friheden.



Der bliver nemlig ingen adgang helt op i hovedet og se ud af kransen. Nu må man nøjes med en platform, og ellers et udstillingsareal nedenunder, hvor man ved audiovisuelle hjælpemidler kan lære om den franske gave og se gudinden op under kjolen.



De amerikanske sikkerhedsmyndigheder tør ikke give lov til mere. Netop symbolet på friheden er blevet et symbol på amerikansk skræk for den øvrige verden.



Der bliver i øvrigt kun adgang for grupper, som har reserveret i forvejen. Det er en betingelse for at undgå timelange ventetider – og så spændende er det altså heller ikke. Man ser akkurat lige så godt fra udsigtspunkter andre steder på øen.

Skrevet af