425.000 passagerer rammes af Lufthansa-strejke

lufthansaFLYSELSKABER: Lufthansas piloter strejker onsdag, torsdag og fredag i denne uge. Mange flyvninger til København og Billund er aflyst – samlet har Lufthansa aflyst 3.800 flyvninger de tre strejkedage.

Lufthansas piloter strejker for bedre overenskomst. Strejken berører ikke piloter i Lufthansa-gruppens selskaber Air Dolomiti, Austrian, Brussels Airlines, Eurowings, Lufthansa CityLine og Swiss.

Under de kommende tre strejkedage flyves kun 500 Lufthansa-flyvninger, se mere på hjemmesiden LH.com

Strejken berører 425.000 passagerer.

“Jeg beklager dybt, at Lufthansa-piloternes fagforening, Vereinigung Cockpit, ikke var indstillet på en forhandlingsløsning”, siger Bettina Volkens, Lufthansas personaledirektør.