Ferietrafik vokser stærkt

Københavns Lufthavn har sammenlignet med andre europæiske lufthavne en høj andel forretningsrejsende. Indtil for få år siden betød helligdage og skoleferier derfor nedgang i trafikken på grund af begrænset rejseaktivitet blandt forretningsrejsende. De seneste trafiktal, der dækker de store rejsedage i forbindelse med starten på påsken, viser, at arbejdsfri ikke betyder rejsefri.

“De senere år er rejseaktiviteten på helligdage og i skoleferier vokset kraftigt,” konstaterer Corinna Lundbæk Pedersen, chef for kontakten til flyselskaberne i Københavns Lufthavn.

Lufthavnen oplyste i går, at passagertallet i marts steg med syv pct. til knapt 1,8 mio. passagerer sammenlignet med marts sidste år. Koblingen til ferierejsende kan ses af antallet af lokalt afgående passagerer som steg med 14,9%, mens der blev 6,2% flere internationale rutepassagerer.

Trods fremgangen blandt ferierejsende, udgør forretningsfolk hovedparten af trafikken. 60% af alle rejsende fra Københavns Lufthavn tager plads i en flyvemaskine for at tage på erhvervsrejse.

Skrevet af