Tjente over 100 mio. på FlyNordic salg

Efter at Finnair i juni i år solgte det svenske lavprisselskab FlyNordic til den norske konkurrent Norwegian, er fortjenesten ved salget nu endeligt opgjort, og ifølge Finnair selv har der været tale om en god forretning.

Handelsprisen blev betalt, dels med aktier i Norwegian, som bringer Finnair op på en 5 % ejerandel i det norske lavprisselskab, dels med optioner på yderligere aktier, der kan bringe den finske carriers ejerandel op på 10 %, og dels med kontanter.  Og resultatet er en fortjeneste til Finnair på 14,1 mio. Euro, svarende til ca. 105 mio. kr.

Handlen betød også, at Finnair og Norwegian indgik en aftale om et passagermæssigt samarbejde, der giver Finnair-rejsende fra Asien lettere adgang til Norwegians skandinaviske rutenetværk, og omvendt at rejsende med Norwegian tilbydes direkte forbindelser til Asien på Finnairs oversøiske ruter.

Skrevet af