Endnu en direktør letter fra Københavns Lufthavn

“Jeg er simpelthen blevet sagt op, fordi det arbejdsområde, jeg delvist har haft, er faldet bort i og med at vi nærmest har en spøgelsesnotering på fondsbørsen,” siger underdirektør Flemming Pedersen til Børsens Nyhedstjeneste.



Mandag kom det frem, at underdirektør Mogens Kornbo skifter til boligselskabet Schaumann Properties. Og kort før jul forlod direktør Kjeld Binger Københavns Lufthavn. Mogens Kornbo stopper med udgangen af april, Flemming Pedersen med udgangen af marts.



Ansøgerfeltet til at blive den nye topleder for Nordens største lufthavn er snævret ned til omkring ti eksterne, alle danskere, men ikke branchefolk, siger lufthavnens bestyrelsesformand, Henrik Gürtler, til Børsens Nyhedstjeneste. Han forventer en afklaring tidligst om en måned, før en afløser for adm. direktør Niels Boserup er på plads. Niels Boserup meddelte sidste efterår, at han trækker sig tilbage denne sommer.



Den succesrige luftfartschef Vagn Sørensen bl.a. takket nej til jobbet.



Læs Karsten Madsens kommentar til lunch

Skrevet af