Smider rejsekataloget ud

En omfattende kundeundersøgelse, som Kuoni netop har foretaget, viser, at hovedparten af de adspurgte ikke mener, at et traditionelt rejsekatalog giver det ønskede udbytte.



”Så hvis kunderne ikke ønsker det traditionelle katalog, skal de ikke have det,” siger Glenn Bisgaard, salgs- og produktionsdirektør hos Kuoni.



Første eksemplar af Kuonis nye rejseavis er netop udkommet. Avisen kombinerer nye rundrejser, gamle rejsemål set med nye briller, bl.a. kundernes – og nye Kuoni-produkter. Det er både egne rundrejseledere, Kuoni-gæster og kendte danskere, der fortæller i avisen.



Avisen udkommer ca. seks gange årligt og sendes til Kuonis gæster og andre interesserede – avisen bestilles via hjemmesiden: mitkuoni.dk



6.600 danskere besvarede Kuonis kundeundersøgelse.

Skrevet af