Kald dog en spade for en spade

Af Jesper Boas Smith

Bella Vista Travel



Hold da helt op, hvor selskaberne forsøger at bondefange forbrugerne. Hvem kan holde rede på de nye regler om bagage. Det er næsten heller ikke til at holde ud, at det sker under henvisningen til miljø, eller medarbejderens helbred, eller noget helt tredie. Hvorfor ikke kalde en spade for en spade,



Tanken er vel bare, at gøre det så uigennemskueligt, at folk falder i fælden og skal betale mere.



Hvert flyselskab sine regler, som nu British Airways. Hvis man finder ud af, at gennemsnitsvægten hidtil har været på 26 kilo pr. kuffert, så er det jo ganske ”smart” at nedsætte den maksimale vægt til 23 kilo. Hvad bliver det næste. “Grønne kufferter” koster ekstra.



Hvem er det, der betaler regningen ? Det er jo ikke dem på økonomiklasse. De har hele tiden kunne rejse med en kuffert og max 23 kilo hos BA. Nej nu er det businesskunderne, der skal betale regningen, for at folket kan flyve billigere på turistklasse. Det er udelukkende BA`s business og 1. klasse passagerer, der vil blive generet af de nye regler.



De fleste har det vel sådan, at man pakker én kuffert til en længere tur. Når den er fuld vejer den typisk 26 til 28 kilo. Men nu skal man åbenbart anskaffe en kuffertvægt eller ud at købe ny kuffert.



De fleste business kunder tager jo ikke mindre bagage med, så nu skal de så have to kufferter med. Er man to personer med to kufferter, kan man ikke længere være i en almindelig taxa. Normalt kan man håndtere èn kuffert på hjul, men det er umuligt med to plus håndbagage. Og kommer der flere bagagevogne i lufthavnene.? Det er jo allerede et problem i Heathrow i London



Heathrow og Gatwick er kendt for de mest kaotiske check-in køer i Europa. Vil det gå hurtigere nu hvor der skal indcheckes flere stk. bagage, når hver 2nd eller 3die skal betale overvægt? Og hvad gør den kunde der kun har medtaget én kuffert på 28 kg., og bliver nægtet at rejse?



Vil det gøre de stakkels ansatte der skal administrerer reglerne blive gladere og mere smilende? Gæt selv! Check-ind forhold i Kastrup er allerede totalt uacceptable Business eller First kunder, idet der ikke er separat check ind for dem. Bare stil dig bag i køen efter alle dem der rejser til London for 900,- kr.



Full fare kunder gider ganske enkelt ikke stå i lange køer. De selskaber der løser det problem, ganske enkelt vil vinde slaget om business kunderne.



Som ekstra bonus kan endnu flere kufferter blive væk i LHR’s kaotiske lufthavn, der er kendt for sin lidet attraktive statistik på det område.



Når man flyver jorden rundt med én alliance, kan man næsten være sikker på, at det bliver koordineret på den måde, så man kommer til at tage “forkert bagage” på hver anden afgang. (for nu hedder det ikke overvægt mere).



Før kunne man som international standard – som business kunde være sikker på, at man kunne medtage minimum én kuffert på 32 kilo. Uanset om man stod i København eller i Sydney.



Nu forventer flyselskaberne åbenbart, at man skal købe nye kufferter, der kun må veje 15 eller 23 kilo pr. stk. med beskedent indhold. Kufferternes folkevogn den nok så tunge og kedsommelige plastikkasse fra”Samsonite”, vejer jo godt selv om de er tomme.



Er hele det projekt mon lobbyet igen af Louis Vuitton, der gerne vil sælge deres nye kuffert kollektion?



Jeg spørger bare.

Skrevet af