“Friværdi. Penge. Velstand. Nye oplevelser.”
Sådan beskriver Søren Traun, direktør, Target-Marketing en voldsom øget interesse for Mauritius. Så meget, at Søren Traun i år regner med omkring 3.500 turister fra Danmark til Mauritius.
Det er en fremgang på 33 procent og ny rekord.
Target-Marketing er GSA for Air Mauritius i Danmark.
“Vi har i august måned haft en fremgang på 107 procent. Fra 1. april – 1. september er det en fremgang på 71 procent,” siger Søren Traun til Stand By.
“Jeg regner med den stigning vil fortsætte i vinter. det eneste problem kan blive om vi i december og januar kan få flysæder nok. For to – tre år siden var der to – tre programmer på dansk om Mauritius. Nu er der seks – syv stykker. Det er jo i den dyre ende. Vi har en familie på 8-9 stykker som samler børn og børnebørn og brænder 400.000 kr. af på en ferie på Mauritius, og vi har andre som bor på et mere jævnt hotel og bruger 12.000 på en ferie. Når Mauritius går så meget frem skyldes det, at folk vil opleve noget nyt. De har været i Thailand. De har været i Grækenland. Nu vil de noget andet, og de har råd til det,” siger Søren Traun.

STANDBY.DK Nyt om rejser

