Kuoni Travel er verdens bedste rejseselskab



Da World Travel Award for tiende gang blev uddelt først i december, rendte Kuoni Travel med titlen som verdens bedste rejseselskab.



”At være verdens bedste rejseselskab er en titel, som vi er meget stolte af – især fordi, titlen er blevet os til del for tiende gang og således ikke er nogen tilfældighed eller blot et udtryk for held.



Kuoni Travel er et verdensomspændende rejseselskab, og i Skandinavien er selskabet repræsenteret ved Apollo i Danmark, Norge og Sverige. Det er således over hele verden, vi skal præstere det ypperligste for at opnå en så flot placering.



På det skandinaviske marked evaluerer vi løbende vores performance hos den million rejsende, vi har på årsbasis, og tilfredsheden hos vore kunder ligger konstant på et meget højt niveau.



Men det er naturligvis yderst tilfredsstillende at få positionen cementeret via de prestigefyldte World Travel Awards, og det forpligter ydermere for fremtiden”, siger Jan Lockhart, adm. dir. i Apollo.



World Travel Awards, som uddeles én gang om året, blev uddelt første gang i 1993. Priserne rangerer blandt de fineste rejsepriser i rejse- og turismeindustrien.



Priserne uddeles på baggrund af input fra 167.000 specialister inden for rejse- og turismeindustrien fra hele verden.








Skrevet af