Ryanair: Vi sælger ikke færre billige billetter

Det er et udtryk for, at Jørgen Lindegaard ikke ved, hvad han taler om, når han siger, at Ryanair har sænket antallet af billige billetter for at imødekomme den højere oliepris. Det understreger Ryanairs nordiske chef, Lotta Lindquist-Brosjö.”70 procent af vores billetter bliver solgt til kampagnepriser, og det har ikke ændret sig på grund af stigende oliepriser. Vi har et princip om ikke at lægge de stigende oliepriser over på billetpriserne, så derfor har vi ikke udstedt færre billige billetter,” siger Lotta Lindquist-Brosjö.
I det regnskabsår, der sluttede i marts, har Ryanair således udstedt 2,5 millioner billetter, der udelukkende kostede, hvad skatter og afgifter beløb sig til.
Gennemsnitsprisen på Ryanairs billetter har været på 40 euro pr. billet i sidste regnskabsår, og Ryanair arbejder på at sænke den yderligere i år, siger Lotta Lindquist-Brosjö.
(Børsen, 19/4)

Skrevet af