Bravo Tours flyver direkte til Phuket fra efteråret

– Thailands største ø har længe stået på vores ønskeseddel over spændende ferierejsemål, så det glæder os, at vi nu har et 16-siders katalog udelukkende om Phuket. Vi præsenterer en række af de bedste hoteller på det tropiske ferieparadis, fortæller direktør Peder Hornshøj.



Phuket er som en grøn finger, der fra fastlandet stikker ud i Andamanhavet på Thailands vestkyst. Her finder man dejlig mad, en altid smilende befolkning, et smukt og varieret landskab med mange laguner med turkisfarvet vand, brede hvide sandstrande, palmeklædte klipper, tropisk regnskov, kokosplanlager og rismarker.



Phuket er navnet både på øen, provinsen og dens hovedstad. Der er fremragende muligheder for alle slags vandaktiviteter på strandene i Patong, Karon og Kata og på de lidt mere fredelige strande ved Kamala og Khao Lak lidt nord for hovedstaden.


Skrevet af