Hurtigruteskib i Grønland med epidemi

En smitsom, men ufarlig epidemi med Roskildesyge lignende symptomer, er brudt ud på MS Fram, der sejler krydstogter langs Grønlands kyst med Hurtigruten. Indtil videre er kun tre passagerer ud af 242 ramt, men rederiet ser altid alvorligt på starten til en eventuel alvorlig epidemi om bord, skriver norske Boarding.



“På trods af det lave antal smittede har vi iværksat planer for at komme det til livs med det samme. De syge isoleres i kabinerne og tilses af læge og sygeplejersker om bord. Vi foretager en ekstra rengøring og opfordrer passagererne til at være ekstra påpasselige med at vaske hænder,” meddeler Hurtigruten.



I dag kommer MS Fram til Jakobshavn, hvor der er sat ekstra rengøringshold på, inden et nyt krydstogt.


Skrevet af