Finnair fejrer sine 85 år på vingerne



I anledning af Finnairs 85 års jubilæum har flyselskabet omdannet et af sine fly præcist som Convair-flyene fra 1950’erne. Flyet, som har fået navnet Silver Bird, landede i går i København efter sin jomfrurejse.



Med om bord var besætningen – iført stilfulde retrouniformer fra 1950’erne, ligesom musik og underholdning ombord var i sand 1950’er stil.



Silver Birds lakering er skinnende sølvmetal med blå striber på siderne og teksten Finnish Airlines. Finnairs hjemmeside har også fået et retro-look, og siden inkluderer retro-sider, hvor de besøgende kan tage en rejse igennem flyhistorien.



Desuden vil Silver Birds ruteplan være at finde på siderne.



Fra august til december 2008 vil Silver Bird og dens besætning flyve i alt 60 jubilæumsture rundt til størsteparten af Finnairs europæiske destinationer.



Jubilæumsflyet vil udgøre en del af den normale ruteflyflåde i Finland og Europa og vil også flyve almindelige ruter uden retro-besætningen. Det er planen at Silver Bird skal bestå som en del af Finnairs flåde i adskillige år frem.

Skrevet af