Sjusk i amerikanske sikkerhed i lufthavnene

Amerikanerne, som har lagt stærkt pres på de europæiske lande gennem EU for at få fælles sikkerhedsregler i lufthavnene har glem at feje for egen dør. Dagen før jul kom det frem, at 3.800 identifikationskort, badges og sikkerhedsvagters uniformer er forsvundet – stille og roligt gennem systematiske tyverier og almindelig sjusk i løbet af tre år.



Det er AP i San Antonia, som kommer med oplysningen. I Los Angeles mangler 636 uniformer, og i Chicago 189. I Bush International Airport i Houston er man blevet 77 sikkerhedsgenstande fra vagtkorpset fattigere. I Dalles er tallet 40.



Det kan ikke overraske, at sikkerhedseksperter i julens amerikanske aviser fastslår, at de bortkomne uniformer og personalekort kan udgøre en sikkerhedsrisiko, hvis de falder i de forkerte hænder. Det kræver ikke megen fantasi.



Et kongresmedlem fra San Antonio vil nu foreslå en lov, der gør det strafbart, hvis sikkerhedspersonalet mister deres personlige ejendele i forbindelse med uniformer, identifikationskort og lignende.

Skrevet af