Kongeligt bryllup giver rift om hotelværelser

Det mest oplagte sted at bestille værelse er naturligvis Schackenborg Slotskro i Møgeltønder.



Her er imidlertid udsolgt i bryllupsweekenden. Om værelserne er booket til brudeparrets gæster, eller pressefolkene har været hurtigt ude, kan man ikke få svar på, skriver epn.dk



Et andet godt bud på en overnatning kunne være Hotel Tønderhus, men her siger Ingelise Petersen, at en opringning om et værelse ikke er ulejligheden værd. Alt er udsolgt den 23.-24. maj. ”Men det skyldes ikke brylluppet. Vi har vore egne arrangementer og har faktisk udsolgt hver weekend,” siger hun.



Endnu er der mulighed for at få en seng at sove i natten mellem den 23. og 24. maj. Det er på Abild Motel, et par km uden for Tønder.



I hele Tønder Kommune, som glæder sig og satser stort på al virakken omkring brylluppet, er der 850 hotelværelser.



I de tre nabokommuner Sønderborg, Haderslev og Åbenrå er der henholdsvis 810, 194 og 370 værelser.



Rigtig mange hotelgæster til det sønderjyske vil pynte gevaldigt på en noget sløj belægningsprocent i regionen.



Om end den er blevet bedre de sidste par år, ligger belægningsprocenten i 2007 kun på 59 pct. mod 69 pct for hoteller på landsplan.


Skrevet af