Krone Rejser starter på Antalya

”Et af sommerens mest populære rejsemål tegner til at blive Tyrkiet”, fortæller direktør Henrik Neelmeyer (billedet), og fortsætter: ”Vi har haft så mange forespørgsler på rejser til Tyrkiet, at vi nu føler tiden er inde til at starte. Det er lykkedes os at få de sidste ledige Sterling fly fra Kastrup hver onsdag hele sommeren, og vi vil tilbyde ferier på egen hånd med ophold i de mest populære kystbyer Side og Alanya. For dem som selv har indkvartering vil vi også tilbyde flybillet t/r.”

Det er det solsikre klima og det lave prisniveau, som har gjort Tyrkiet til en populær destination, forklarer Krone-bossen. Han tilføjer, at priserne starter for fly t/r ved kr. 1695, og en uge med fly og lejlighed fra kr. 2495. Dermed lægger Krone Rejser sig betydeligt under prisniveauet hos konkurrenten Tyrkiet Eksperten, som tager mindst det dobbelte for en returbillet i f.eks. juni måned.

Det nye flyprogram er Krone Rejsers første større satsning på det hastigt voksende marked for ferier til Tyrkiet.

Skrevet af