Finnair øger på Fjernøsten

En fjerdel af Finnairs indtægter på ruteflyvning kommer fra selskabets efterhånden omfattende rutenetværk til Asien netværk.



Fra i morgen begynder Finnair atter gennem sommeren at flyve direkte fra Helsinki til Hong Kong – dermed spares fire timer på ruten, som resten af året skal via Bangkok.



Også fra i morgen øger Oneworld-medlemmet sin betjening af Singapore via Bangkok fra tre gange om ugen til en daglig forbindelse pga. stor efterspørgsel gennem juni og juli. Udenfor sommermånederne flyver Finnair dagligt til Bangkok, hvorefter flyet fortsætter til hhv. Singapore og Hong Kong.



Frem til 2. september flyver Finnair direkte til Hong Kong, mens den daglige forbindelse via Bangkok til Singapore fortsætter til sidst i august.



Fra 4. september får Finnair sin fjerde kinesiske destination – udover Beijing, Hong Kong og Shanghai, i form af fire ugentlige flyvninger til den helt nye lufthavn i Guangzhou

Skrevet af