Flere drukner på ferierejsen

Flere danskere drukner på ferie i udlandet, og guiderne skal være bedre til gode baderåd, skriver B. T. i dag.



“Vi har via forsikringsselskaberne fået at vide, at der i fjor druknede minimum 20 danskere i udlandet og 14 i Danmark. Der er tale om uhyggelige tal, og derfor vil vi gerne samarbejde med rejsebranchen for at få noget gjort ved sagen,” siger formanden for Rådet for større Badesikkerhed Michael Aller.



“Vi kunne godt tænke os, at rejsebureauer og deres guider ville informere betydeligt mere om, hvor det er farligt at bade, og hvad man i det hele taget skal tage sig i agt for,” fortsætter han.



Informationschef Torben Aandersen, My Travel, anerkender, at det er et alvorligt problem, men han mener ikke nødvendigvis, at det især sker på charterrejser og at man her informerer godt.



Tallene er baseret på to forsikringsselskaber, mens udenrigsministeriet ikke vil medvirke.

Skrevet af