Berlin trækker i land om Femern bro

At tyskerne ikke vil en Femern-bro har det i grove træk lydt fra den tyske regering – ifølge avisen Financial Times Deutschland.

Men det holder ikke, siger transportminister Flemming Hansen.



”Den tyske regering har direkte henvendt sig til mig og sagt, at det er fuldstændig forfejlet, det der stod der. Det havde ikke noget på sig,” siger han til Ritzau.

Fremskridt i forhandlingerne, som fortsætter på embedsmandsniveau, kan han dog ikke melde om.



Og inden udgangen af maj skal der være en løsning, hvis EU skal bidrage.

”Vi er under et betydeligt tidspres, men det er tilfredsstillende, for så når vi også nemmere et resultat, end hvis vi bare kan blive ved at udsætte det,” siger Flemming Hansen til Ritzau.

Skrevet af