Messecenter Herning bliver Danmarks største

Med en investering på 140 millioner kroner får det midt- og vestjyske erhvervsliv i løbet af de næste par år to nye udstillingsvinduer i Herning. Dermed overhaler Messecenter Herning konkurrenten Bella Center som Danmarks største udstillingscenter med over 91.000 kvadratmeter i 15 haller.



For 80 af de 140 mio. kr. får uldjyderne også et nyt fodboldstadion med 10.500 overdækkede tilskuerpladser i tilknytning til messecenteret. Samme sted opføres for 60 millioner kroner en multihal på over 11.000 kvadratmeter.




Multihallen kan bruges til udstillinger og kan rumme op til 10.000 tilskuere ved sportsbegivenheder.



Allerede i næste måned tages første spadestik til de to nye anlæg med A/S Herning-Hallen, der driver messecentret, som bygherre. Messecenter Herning forventer i 2005, at antallet af besøgende i centret vil runde en million i 2005 – i dag er det 750.000 om året.

Skrevet af