Hvor skal man gøre af tobakken?

Norges sundhedsminister Sylvia Brustad ønsker tobakken ude af syne for børn og unge. Derfor skal cigaretter og snus gemmes under disken fra næste år. Det kan blive særdeles vanskeligt for taxfree-butikkerne.

”På grund af, at vi er pålagt at sælge cigaretter i hele kartoner, kan det ikke lade sig gøre at skjule varerne under nogen disk. I dagligvareforretninger og kiosker skjuler man cigaretterne i automater, bag rullegardiner eller under disken. Ingenting er umuligt – men det vil det være utrolig vanskeligt for os at gøre. Vores kassediske er alt for små til sådan noget”, siger Morten Evjen, adm.direktør i Travel Retail Norway AS til Avisenes Nyhetsbyrå (ANB).

Travel Retail Norway står for taxfree-salget i lufthavnene i Oslo, Bergen, Stavanger, Kristiansand og Trondheim. 20% af omsætningen er salg af tobaksvarer.

Det findes i forvejen en undtagelse fra udstillingsforbudet: Specialforretninger for tobak skal fortsat kunne udstille sine varer. Evjen håber at taxfree-udsalgene kan komme ind under denne kategori.

Skrevet af