Ny turistuddannelse på Handelshøjskolen i København

Handelshøjskolen i København – Copenhagen Business School – vil fra september tilbyde en ny 3-årig bacheloruddannelse, HA i Service Management, som forventes at blive af stor interesse for navnlig turismen.



HA i Service Management kombinerer kultur, turisme og servicefag med Handelshøjskolens klassiske, økonomiske kernediscipliner. Dermed forenes kultur- og serviceområdet med økonomisk indsigt samt strategiske og ledelsesmæssige værktøjer – en sammensætning som serviceerhvervene har tilkendegivet betydelig interesse i.

Uddannelsen er engelsksproget og internationalt orienteret. Den kvalificerer bl.a. til leder- og mellemlederjobs i handels-, service- og transportsektoren.



Ansøgningsfristen til uddannelsen er 1. juli. Der er orienteringsmøde 24. juni kl. 15 på Copenhagen Business School, Solbjerg Plads 3 på Frederiksberg – i Bodum Auditoriet S 13.

Skrevet af