Rejsegarantifonden skal ikke nedlægges



Ifølge EU skal EU’s medlemslande give erstatning når et pakkerejsebureau i et medlemsland går konkurs – som det skete mandag for danske Øster Lindet Rejser.



Men bestyrelsesformand i Rejsegarantifonden, Bent Mebus, støtter ikke tirsdagens forslag fra Riis Rejser om at nedlægge fonden pga. konkursen i Øster Lindet.



”Set fra kundens side er Rejsegarantifonden rigtig god. Kunden får pengene tilbage og service til at komme hjem på en ordentlig måde hjem. I visse andre EU-lande skal strandede borgere selv lægge ud og så hjemme bøvle med erstatning. Indtil 2004 blev vi finansieret med 5 kr. pr. solgt pakkerejse, men rejsebranchen ønskede dette ændret,” siger bestyrelsesformand, Bent Mebus.



Hos Danmarks Rejsebureau Forening siger afdelingschef og jurist, Jakob Hahn, til Take Off:



”DRF har ikke noget imod individuelle forsikringsordninger, men det har vi ikke vundet gehør for. Og det ville i øvrigt ikke overraske os, hvis der i år kommer flere konkurser i den danske rejsebranche.”



HB

Skrevet af