Icelandair vil købe europæisk lavprisselskab

Travel Service har charterflyvninger fra Prag og Budapest, mens Smart Wings har en række lavprisruter.

Travel Service, som har 12 Boeing 737’ere, havde i fjor 1,8 mio. passagerer og omsatte for 190 mio. euro.



Icelandair Gruppen meddelte i maj i år, at man ville overtage det tjekkiske flyselskab og at handlen var forventet på plads her i sommer.

Icelandair oplyser til Take Off, at der dog stadig forhandles.

I første omgang skal Icelandair overtage halvdelen af aktierne i Travel Service og resten næste år.



Sidste år købte Icelandair Gruppen det lettiske flyselskab Latcharter.



Icelandairs tidligere moderselskab, FL Group, ejer 17 % af Finnair og 8,6 % af den amerikanske gigant American Airlines.


Skrevet af